Bådmagasinet | 9. juni 2026
Læs den fulde artikle her: https://www.baadmagasinet.dk/nyheder/kortnyt/34167-danske-esailing-mesterskaber-bliver-en-del-af-dm-ugen-2026
Når DIF’s DM-uge løber af stablen i Herning, bliver sejlsporten igen en del af programmet. Selvom værtsbyen ligger langt fra kysten, er der fundet en løsning: Sejlsporten rykker ind i den digitale verden med afviklingen af de første officielle Danske eSailing Mesterskaber på Herning Ny Teater.
Mesterskabet sejles på den danske platform Play eSailing og er samtidig en del af DM-ugens satsning på esport, som i år introduceres på programmet.
– Det er helt unikt, at man nu kan blive dansk mester i en esportsgren. Der er tale om såkaldte sportsgames, hvor spillet er tæt knyttet til en virkelig sportsgren. Derfor er vi stolte over, at sejlsporten er repræsenteret med Play eSailing, siger Thomas Lybæk Petersen, formand for eSailing Danmark.
Tilmeldingen er åben
Sejlere har fortsat mulighed for at tilmelde sig de første Danske eSailing Mesterskaber i Play eSailing. Tilmelding sker via Manage2Sail eller på https://www.playesailing.io/dm2026/ , og fristen er den 21. juni 2026.
Mesterskabet er et officielt Danmarksmesterskab under Dansk Sejlunion og arrangeres i samarbejde med eSailing Danmark og Sønderborg Yacht-Club. Her mødes sejlere fra danske sejlklubber i en digital regatta, hvor de kæmper om den første DM-titel i eSailing.